Forfatter: Martin Lund Sider: 168 Udgivelsesår: 2009 Lige siden prinsesse Marie kørte den første kongelige bil over brostenene på Amalienborg Slotsplads i 1907, har medlemmer af den kongelige familie både siddet bag rattet og på bagsædet i en lang række interessante biler. I tidens løb har mere end 50 forskellige nøje udvalgte bilmærker stået for transporten af danske kongelige.
Vi følger prins Axel halvvejs op ad Marselisborgs havetrappe i hans Lancia Lamda, vi kører med feltmarskal Montgomery og kong Christian X gennem Københavns gader i kongens Cadillac, vi kører højrestyrede Bentleys med kong Frederik IX og Jaguar med dronning Ingrid.
Bogen indeholder et eksklusivt interview med prins Joachim om biler, racerløb og køreglæde.
Kongelig køreglæde – med benzin og blåt blod i årerne fortæller historien om det danske kongehus og deres biler gennem 100 år.
|