Forfatter: Jacob Ludvigsen
Udgivelsesår: 2008
Sider: 119
Bornholm har flere velbevarede møller, der står som stærke vidnesbyrd om den urgamle bondekultur, der visnede i takt med teknologi og centralisering. Blandt disse monumenter er Kuremøllen på landevejen mellem Østermarie og Svaneke, som skildres i en ny bog om miljø og mennesker på mølle og bageri. På Kuremøllen bor stadig møller og bagermester Kristian Sommer, opkaldt efter sin farfar, som i 1861 opførte den - efter datidens målestok - højteknologiske vinddrevne forarbejdningsvirksomhed på en bakke med blæst.
De fleste af møllens medarbejdere boede på stedet, og morgen, middag, eftermiddag og aften spiste de sammen med mølleren som den naturlige pater familias med sønnen ved sin side. I vindstille perioder lå fremstillingen af mel og foder stille, og allerede år 1900 fik Kuremøllen sin første eksplosionsmotor, der 30 år senere blev erstattet af en mere moderne model, som den dag i dag er køreklar og startes ved festlige lejligheder.
Kuremøllen havde stået stille længe, da en lokal foregangsmand, redaktør Vilh. Kjølby, Svaneke, satte sig i spidsen for et bevaringsarbejde, som nu har strakt sig over 30 år. Han havde øje for de store kulturhistoriske værdier, der udover selve møllen omfatter et større arkiv samt redskaber og legetøj.
Dokumenter og genstande vises i ”Sommer på Kuremøllen”, som Jacob Ludvigsen har skrevet i tæt samarbejde med Margrethe, Anne og Julie Sommer. I 2005, 2006 og 2007 udgav han tre bøger i serien Danskernes Egen Historie, og stilen er videreført i den nye bornholmske udgivelse. Jacob Ludvigsen nyder den særlige kvalifikation at være møllens genbo.
Forordet er skrevet af restaureringsarkitekt Niels-Holger Larsen, der roser møllens venner og slægten Sommer for at sikre dette synlige minde i kulturlandskabet.
Bogen er tilrettelagt og trykt af Hakon Holm i Rønne. De 250 illustrationer står knivskarpt, man kan for eksempel læse udklip fra 1920 om postrøveriet, der foregik tæt ved Kuremøllen.
