Ian Kershaw. Udgivelsesår 2010. 1076 sider. Adolf Hitler. Navnet er synonymt med et af de værste diktaturer i historien, folkemord og Anden Verdenskrig. Hitler forårsagede ubeskrivelige lidelser for millioner af mennesker. Hvordan kunne det gå til? I biografien fortæller Ian Kershaw om Hitlers liv fra fødslen i Østrig til selvmordet i det udbombede Berlin. Om hvordan en så bizar særling som Hitler kunne tage magten i Tyskland; et moderne, kompliceret, økonomisk udviklet og kulturelt fremtrædende land. Og om hvordan Hitler udøvede sin magt ved hjælp af sine store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine modstanderes svagheder. En ny udgave af den internationale bestseller, der af anmeldere er kaldt ”det ultimative værk om Hitler”. Rigt illustreret.
|