Ben Macintyre. Udgivelsesår 2011. 453 sider. Operation Mincemeat var den mest succesrige vildledningsmanøvre under Anden Verdenskrig - og i hvert fald den mest besynderlige. Planen skulle overbevise tyskerne om, at de allierede planlagde at angribe Grækenland og ikke Sicilien. Den førte de tyske spionchefer bag lyset, sendte tyske tropper i vild fart i den forkerte retning og frelste i tusindvis af liv ved at benytte sig af en agent, som på ét afgørende punkt var anderledes end nogen anden spion: Han var død!
Planen omfattede en række usædvanlige personer som for eksempel en berømt retsmediciner, en guldgraver, en opfinder, en smuk sekretær, en ubådskaptajn, tre forfattere, en hidsig admiral, som elskede fluefiskeri, og en død vagabond fra Wales.
|