Morten Flindt Larsen. Udgivelsesår 2002. 128 sider. Dette bind i serien af erindringsbøger fra de danske jernbaner er en antologi med kortere erindringer skrevet af såvel kendte som ukendte jernbanefolk. Her fortæller 7 jernbanemænd om deres begivenhedsrige liv inden for stations- og togtjenesten. Bogens forfattere har alle påbegyndt deres DSB karriere øst for Storebælt i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor banerne endnu var enerådende på landtransportens område.
Bogen lægger ud med 'P-maskinens fader', DSB's legendariske maskindirektør Otto Busse (jun.), som giver en bred og informativ skildring af den lokomotiv- og vogntekniske udvikling ved Det sjællandske Jernbane-Selskab og DSB i perioden 1847-1910. Busses levende og let forståelige tekniske memoirer er garneret med personlige oplevelser og omtale af nogle af tidens markante personligheder ved banerne. I en særskilt biografi får man desuden et omfattende indblik i Busses liv og hans mange fortjenester for de danske jernbaner.
Togfører A.G. Ebbesen mindes vognmateriellet og togtjenesten, som den var i slutningen af 1880'erne. Ebbesen startede sin jernbanekarriere som ekstrakonduktør i 1886; kun få år efter statens overtagelse af Det sjællandske Jernbane-Selskab, på et tidspunkt hvor meget endnu var uforandret fra det private selskabs tid. Erindringerne er spækket med hidtil lidet kendte detaljer om vognmateriellet, ligesom vi får et levende indblik i et barsk og krævende arbejdsmiljø.
Senere distriktschef G. L. Eir skildrer sin tid som ung assistent på DSB's station i Helsingborg omkring åbningen af jernbanefærgeoverfarten i 1892. Man forbavses over de primitive forhold og pionérånden her på Danmarks første internationale jernbanefærgeoverfart. Samtidig med Eir gjorde en anden ung assistent - Johs. Baagøe - tjeneste på Helsingør Station, og Baagøs erindringer kompletterer således Eirs. Med Baagøe kommer vi desuden rundt på afløsningstjeneste m.m. på en række stationer i årene omkring 1890.
Senere pakhusoverportør Christian Westengaard giver et unikt indblik i sine første jernbaneår som ekstramand og stationsbud på Lyngby og Frederiksberg Station i slutningen af 1890'erne. I sidste erindringsskildring beretter togbetjent M. Zinglersen med udpræget sans for humor stort og småt om sin togtjeneste fra 1899 til 1915. Vi kommer med på ture med persontog og eksprestog på Sjælland, med ballasttog og med sovevogne; både i landsdelsforbindelserne og i international trafik mellem Danmark og Tyskland.
For at lette læsningen er retskrivningen i erindringerne blevet opdateret, mens der ikke er foretaget ændringer i sprogbrug, angivelser af klokkeslæt mv. Teksten er forsynet med noter, hvor dette er skønnet nødvendigt af hensyn til forståelsen. Og bogen er rigt illustreret.
|
