Forfatter: Joachim C. Fest Sider: 399 Udgivelsesår: 2008 Da tyskerne i 1933 overdrog statsmagten til nazisterne, var det startskuddet til den totale underkastelse af folket under Adolf Hitlers vilje: Ein Volk, ein reich, ein Führer, hed det. Men tyskerne var ikke ét folk. Modstandslommer fandtes i alle egne af nazistaten, blandt jævne borgere såvel som i den militære elite, og Hitler blev gennem sine år ved magten udsat for flere kupforsøg. Den tyske historiker Joachim C. Fest tegner i Hitlers indre fjender et nuanceret billede af modstandskampen i Nazityskland, fra de mange ukendte sammensværgelser til den berømte operation Walküre, hvor Hitler ved et tilfælde slap næsten uskadt fra et bombeattentat i førerhovedkvarteret Wolfsschanze den 20. juli 1944. I bogen prtrætterer Fest også de tyske modstandsfolk som Henning von Treckow, Claus von Stauffenberg, Wilhelm Canaris og Hans Oster. Hitlers Indre Fjender er historien om de sammensvorne tyske mænd og kvinder, som trodsede Førerens befalinger, udtænkte dristige attentat- og kupplaner og - for de flestes vedkommende - betalte den højeste pris.
|