Peder Hove. Udgivelsesår 2010. 97 sider. Kaj Birksted var Danmarks mest berømte jagerpilot under Anden Verdenskrig. Efter at være flygtet fra landet få dage efter 9. april 1940, sluttede han sig til de norske flyverstyrker i Canada og overførtes til England, hvor han i løbet af to år nedskød 10 tyske fly og avancerede til oberstløjtnant. Under den sidste del af krigen tjenstgjorde han i de højeste stabe og deltog bl.a. i planlægningen af luftoperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Oberst Birksted blev højt dekoreret fra såvel britisk som norsk side for sin indsats.
|