Forfatter: Niels Erik Sonne Udgivelsesår: 2010 Sider: 128 - Et stykke dansk søkrigshistorie. Med englændernes bombardement og nedbrænding af København i 1807 og ikke mindst deres ran af den danske orlogsflåde startede et af Danmarkshistoriens mest spændende afsnit - kaperkrigen. Med et kaperbrev udstedt af den danske konge i hånden, kunne ejere af skibe og både nu lovligt erobre og opbringe engelske og svenske Koffardiskibe, og sælge skib og last. Fortjenesten var enorm. Men man kæmpede også fordi vreden over det skete var så stor, og man kæmpede med livet som indsats. Denne guerillakrig til søs med deltagelse af et stort antal bornholmere, blev kaldt Kaperkrigen (1807-1814), og var et af de mest dramatiske kapitler i dansk søkrigshistorie.
|