Joachim Fest. Udgivelsesår 2007. 485 sider. I 1934 døde Hitlers hofarkitekt Paul Ludwig Troost, og Speer, som allerede da havde mødt den arkitekturbegejstrede Hitler personligt, blev udnævnt til hans efterfølger. I 1942 udnævnte "Føreren" ham desuden til rustningsminister, en rolle hvori hans organisatoriske talenter fejrede triumfer, som forlængede den tyske krigsindsats op til halvandet år. Men også en rolle, som gjorde ham til en nøglefigur i den økonomiske udnyttelse af millioner af kz-fanger.
I modsætning til den øvrige nazistiske ledelse planlagde Speer i detaljer sit forsvar for krigsforbryderdomstolen i Nürnberg. Fest viser, hvordan Speer undgik en ellers sikker dødsdom ved ubetinget at indrømme et "generelt ansvar" for de forbrydelser, som regimet havde begået. Men skyld? Selv afviste Speer at have personligt ansvar for konkrete forbrydelser og mente i øvrigt, at tilbuddet om stillingen som Hitlers hofarkitekt indeholdt så store karrieremuligheder, at kun at sige ja var en mulighed.
|
