Forfatter: Roger Moorhouse. Udgivelsesår: 2012 Sider: 450 På Hitlers 50-års-fødselsdag i Berlin i 1939 var alle mand af huse. Landets ´Führer´ var samlingspunktet for kolossal beundring, og hans løfter om fred og fremgang var sukker for ørerne. Godt fire måneder senere invaderede han Polen og satte 2. Verdenskrig i gang. Hvad der fulgte var knap seks år med kolossale ofre, både blandt fjenderne og derhjemme.
Den særdeles velskrivende ´upcoming man´ blandt britiske historikere, Roger Moorhouse, fortæller i Berlin i krig om, hvordan befolkningen i den tyske hovedstad oplevede krigsårene - fra mørklægningen i begyndelsen til Sovjetunionens indtog i slutningen. Gennem dagbøger, breve og interviews med overlevende skaber Moorhouse et uhyre levende billede af liv og død i Hitlers hovedstad.
|